Udseendet betyder alt

Den nye hjemmeside
Den nye hjemmeside

Udseendet betyder alt

Nu er det nemmere end nogensinde at bestille en karikatur eller et virksomheds”portræt”, der rammer plet. 

Facelift, foundation og rynkefjerner … alle begreber passer på min opdaterede hjemmeside.

Den er blevet opstrammet, luget ud i, forynget … njarrr … men opdateret, så indholdet passer til udseendet.

Og fokus handler især om to ting.

Karikaturer

Nu er det blevet nemt at bestille en helt speciel tegning af din kone, kæreste, kollega, farfar her fra siden.

Karikaturtegninger handler om, hvordan vi ser ud. Hvordan vi er specielle i forhold til hinanden. Karikaturtegninger handler om humor … Læs mere om det her!

… og …

Storytelling

Alle elsker en god historie. Ingen elsker produktplaceringer.

Men hvis man oprigtigt synes, at man har et produkt, der forbedrer tilværelsen for mange og efterlader sig så lille et forurenende aftryk som muligt, ér det en god fortælling. Og den vil være båret af idealisme og entusiasme hos personer … der kan tegnes.

Landmanden Torsten Wetche og hans hustru Anne-Louise fra Thise Mejeri, har fået produceret deres fortælling om græsmælksrevolutionen af gstregen. Den kan du læse om her!

Plus +

Nu kan du også “shoppe” løs fra min hjemmeside og bestille en flot og ikke mindst original illustration.

Du har måske altid haft lyst til en særlig episode af Iris & Angela fra “Den nøgne sandhed – ifølge Iris & Angela”. Og hvis du ikke finder den i shoppen, kan du finde den her. Send mig en mail med tegningens dato (nederst i højre hjørne af tegningen). Så ligger episoden i shoppen til bestilling.

Eller hvad med en Johannes Larsen-collage til sommerhuset?

Eller et familieportræt af Aakjær-familien fra Jenle uden for Skive?

Bestil direkte fra shoppen og få tilsendt dit billede med posten eller få mulighed for selv af downloade det.

PS: Marie Kampmann fra Del2 har stået bag den tekniske udførelse af hjemmesidens facelift, og jeg er meget tilfreds.