Hvis du overvejer at bestille en karikatur, der faktisk også ligner personen, er du landet det rigtige sted.
Mine karikaturer bruges i alle slags sammenhænge: Fødselsdag. Konfirmation. Bryllup. Jubilæum. Værtsgave. Konference. Begravelse.
Sådan bestiller du en karikatur:
1. Vi aftaler levering og pris.
2. Du sender mig vellignende fotografier og betaler halvdelen af prisen forud.
3. Jeg tegner løs og sender dig en ret færdig skitse.
4. Du er enten tilfreds og jeg sender den færdige tegning, når restbeløbet er betalt / Eller … Du er ikke tilfreds, men kan beholde den ret færdige skitse.
1. Du hyrer mig til at tegne en vellignende karikatur. Vi aftaler leveringstidspunkt og pris.
2. Du sender mig et – men gerne flere – fotografier af personen og betaler forud 50 procent af den pris, vi har aftalt. Jo bedre dine fotografier er (et godt lys, gode kontraster, og typisk for personen … sådan, at man tænker: “Ja, sådan ser hun/han ofte ud”.), desto bedre tegning.
3. Jeg udarbejder en ret færdig skitse af personen på baggrund af de billeder, du har sendt til mig, og sender den derefter til dig med mail.
Du kan se min stil her i shoppen og på hjemmesiden i øvrigt og ved derfor nogenlunde, hvad du kan forvente, men hvis du efter den ikke-farvelagte skitse ( f.eks. synes, at en trøje skal have et bestemt mønster, kan vi sagtens finde ud af det. Men det er selvfølgelig bedre, at vi har talt om det inden.
4. Herfra skal du beslutte én af to ting:
Ja, jeg godkender skitsen!
Du sender mig resten af vores aftalte pris, jeg gør karikaturen færdig og sender den til dig som en højtopløst fil.
Filen kan nu printes ud i den størrelse, du ønsker, og på det papir, du selv ønsker, og tegningen må du gerne bruge i forskellige private sammenhænge.
Du kan også overlade det til mig at få din illustration printet og evt. sat i ramme hos mit trykkeri, og derefter sendt direkte hjem til dig, men det ændrer selvfølgelig den samlede pris.
Nej, det var alligevel ikke det, jeg ønskede!
Helt i orden. Du må gerne beholde skitsen (hvis du vil), men vi er enige om at afslutte bestillingen her.
Venlig hilsen
Grethe