Copenhagen Pride Week er en vigtig periode for Iris og Angela, for hvem frisind, stolthed og vovemod er nøgleord. I denne uge har de forholdt sig til den stadigt voksende streng af bogstaver, der dækker over diverse seksuelle minoritetsgrupper. Og i HuffPostCanada læste Iris for et stykke tid siden, at der netop var tilstødt endnu et bogstav: bogstavet K, som står for Kinky.
Ud over det, oplevede de to veninder onsdag morgen en broget flok af især midaldrende morgensangsentusiaster brøle ud fra Københavns Hovedbiblioteket “Det er ikke korruption, hvis du ikke siger det til nogen”, forfattet af musikeren Karina Willumsen. Stort, mente de begge. Der er i øvrigt morgensang hver onsdag fra 8.30-8.50 på biblioteket året rundt! Men Iris syntes også, at de skulle bidrage til Prideugens store slagnummer torsdag aften med musikeren Anne Linnet, for “alt godt kommer jo fra oven”, som hun kryptisk forklarede sig.