Måske er det ved at blive til en vane at have Iris & Angela med i tankerne hele tiden … I denne og næste uge er jeg mest optaget af at lære så meget som muligt om podcast-produktion af Susanna Sommer på Bornholm Højskole, men de to madammer har alligevel sneget sin ind – godt nok kun groft skitseret – med deres kommentar til en af hverdagens tvangsprægede handlinger. De har øvet sig og kan nu synge i kanon:
Der er ingen bånd der binder mig,
og ingen holder på mig nej.
Før var jeg i slaveri,
men nu er det forbi.
Hej hop og hiv og sving,
jeg kan gå hvorhen jeg vil.
Glad hopper jeg omkring,
ligsom jeg er tosset til.
Der ingen bånd der binder mig,
og ingen holder på mig nej. Jeg er altid glad fordi,
jeg er så fuglefri(Musik og tekst: Harline / Washington)
Et at de mange, mange guldkorn fra Susanna Sommers radioundervisning er, at lyd er det første og sidste, man oplever som menneske. Om det er helt sandt, ved jeg ikke, men det gør i alle tilfælde, at jeg får lyst til at arbejde meget mere med høresansen.
