Hvis du overvejer at bestille et portræt eller en karikatur, der faktisk også ligner personen, er du landet det rigtige sted.
Mine tegninger bruges i alle slags sammenhænge: Fødselsdag. Konfirmation. Bryllup. Jubilæum. Værtsgave. Konference. Begravelse.
Sådan bestiller du et portræt/karikatur:
1. Vi aftaler levering og pris.
2. Du sender mig vellignende fotografier og betaler halvdelen af prisen.
3. Jeg tegner løs og sender dig en ret færdig skitse.
4. Du er tilfreds og jeg sender den færdige tegning, når restbeløbet er betalt / Du er ikke tilfreds og beholder den ret færdige skitse.
1. Du hyrer mig til at tegne et portræt/karikatur af et levende væsen.Vi aftaler leveringstidspunkt og pris.
2. Du sender mig et – men hellere flere – fotografier af personen og betaler 50 procent af den pris, vi har aftalt.
Fotografierne skal være så gode som muligt; det vil sige med et godt lys, så der er gode kontraster, og så skal billedet være typisk for personen … sådan, at man tænker: “Ja, sådan ser hun/han ofte ud”.
Pengene refunderes ikke, fordi de dækker det forberedende arbejde.
3. Jeg udarbejder en grov skitse af personen på baggrund af de billeder, du har sendt til mig, og sender skitsen til dig med mail.
Du kan se min stil her i shoppen og på hjemmesiden i øvrigt og ved derfor, hvad du kan forvente, men hvis du efter den aftalte skitse f.eks. synes, at du gerne vil have, at en trøje skal have et bestemt mønster, kan vi sagtens finde ud af det.
4. Du kan nu beslutte én af to ting:
Godkende skitsen
Du sender mig resten af vores aftalte pris, jeg gør portrættet/karikaturen færdig og sender den til dig som en højtopløst fil.
Filen kan nu printes ud i den størrelse, du ønsker, og på det papir, du selv ønsker, og tegningen må du gerne bruge i forskellige private sammenhænge.
Du kan også overlade det til mig at få din illustration printet og evt. sat i ramme hos mit trykkeri, og derefter sendt direkte hjem til dig, men det bliver selvfølgelig dyrere.
Afvise skitsen
Du kan beholde skitsen (hvis du vil), og vi er enige om at afslutte bestillingen her.